Pære med rød julesalat

Ingredienser

  • 1 skalotteløg
  • 5 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. rødvinseddike
  • 1 tsk. Dijonsennep
  • 1 Migo®-pære
  • 1 stk. rød julesalat
  • 50 g valnødder
  • 50 g vårsalat
  • 100 g brieost
  • Håndfuld basilikumblade

Tilberedning

  • Frokostret til 2 personer, mellemret til 4 personer
  • Tilberedningstid: 15 min.

1. Hak skalotteløget fint. 2. Varm olien på en stegepande og svits løget ved lav varme i ca. 5 minutter. Hæld olien og skalotteløget over i en skål og rør rødvinseddike og sennep i. Smag dressingen til med peber fra peberkværnen og en knivspids salt. 3. Skær pæren midt over. Fjern kernehuset med en teske eller kugleudstikker og skær de to halve pærer i tynde skiver. Brug kun bladene af julesalaten, skær stokken fra. 4. Hak valnødderne groft og rist dem på en tør stegepande i et par minutter (uden olie eller smør), indtil de spreder deres fine duft. Hæld nødderne over på en tallerken og lad dem køle af. 5. Fordel vårsalat, julesalatblade og pæreskiver på to dybe tallerkner. Skær brieosten i skiver og anret den oven på salaten. Hæld dressing over, strø med valnødder og pynt med basilikumblade.